ER DU PÅRØRENDE
Det kan være energikrævende midt i omsorg og kærlighed at være pårørende til en stressramt, syg eller gravid.
På samme vis omkring dødsfald. Flere oplever et tomrum og et savn til det som var, og en proces i at finde hjem til sig selv igen.
Ofte ser man den pårørende og nære relation får en reaktion efter et forløb. I værste fald selv at opleve udbrændthed undervejs.

JEG KAN HJÆLPE DIG
Jeg tilbyder 1:1 session og familiesession i naturen med højt til loftet og mulighed for at ånde frit.
Her har jeg forskellige redskaber til at passe godt på dig selv, så du mindsker udbrændthed og sparring til, hvordan du kan støtte din partner, kollega eller familie.
Finde styrken bag din sårbarhed. Eller sårbarheden igen bag den styrke, du har skulle være undervejs.
Har du børn til en stressramt, syg eller ved dødsfald tilbyder jeg at mødes til “frikvarter” i skoven, hvor vi kan bage pandekager over bålet, gå på opdagelse i naturen og være i nuet.
Måske de har lyst til at dele, hvad der sker på hjemmefronten… måske de bare har lyst til at være stille… eller være børn. Du er velkommen til at være med til at mødes i børnehøjde.
- Jeg har arbejdet med mennesker i krise, sorg og stress i mange år. Været øret, der lyttede og hånden på skulderen til både pårørende og patienter på OUH. Senest på hjertemedicinsk afdeling.
- Jeg har erfaret vigtigheden i at skabe rum til, det er ok at dele ud af sine tanker, følelser og frustration…. men i høj grad også at værne om styrken, mulighederne og friheden til at passe godt på egen trivsel.
- Jeg skulle selv igennem et stressforløb, for at mærke det at være ramt midt i frustration, og hvad man selv kan gøre for at komme stærkere videre. Jeg har været stædig og umulig overfor mine pårørende, der stod og ville være der for mig.
- Jeg har mærket, hvad det vil sige at tage ansvar… og se mine pårørende gøre det samme. FAKTISK TROR JEG EGENTLIG, DET VAR DE PÅRØRENDE, DER TOG ANSVAR FOR DERES TRIVSEL, SOM FIK MIG TIL AT TAGE ANSVAR FOR MIT EGET…
- Jeg har mistet en nærmeste pårørende nogle gange via både sygdom og pludselig dødsfald. Mærket både lettelse og afmagt.
- Efter min stresskolaps og egen sorgproces har jeg dykket ned i litteratur, kurser og viden omkring trivsel, åndedræt og samtalens betydning. Nuets kraft og naturens muligheder.
- Jeg arbejder deltids som graver og kirketjener, hvor jeg møder pårørende. Har ofte tænkt… hvor går de hen efter et dødsfald til at bearbejde egen sorg og proces, når præsten og bedemanden har afsluttet det praktiske og ceremonien.
- Hvem har de at dele sorgen med, når det bliver hverdag igen omkring naturlig omsorg.
- Hvor finder de et åndehul til egen trivsel igen.